1. GENERELT

1.1 Hos Saint-Gobain Distribution Denmark A/S har databeskyttelse høj prioritet.

1.2 I overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen ("GDPR") forklarer denne politik, hvornår, hvorfor og hvordan vi som virksomhed, behandler personoplysninger under følgende overskrifter:

- Hvem vi er

- Behandling og opbevaring af personoplysninger

- Hvor dine personoplysninger stammer fra

- Særligt om cookies

- Særligt om sociale medier

- Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter

- Overførsel til tredjeparter uden for EU/EØS

- Hvordan vi sørger for sikkerhed og fortrolighed

- Dine rettigheder

- Kontaktoplysninger

1.3 Senest på tidspunktet for afgivelse af dine personoplysninger til os vil vi oplyse dig om, hvilke data vi behandler om dig, og med hvilket formål, vi foretager behandlingen. Oplysningen vil enten ske via henvisning til denne privatlivspolitik, hvor en række gængse dataindsamlinger og formål er beskrevet, eller i form af særskilte oplysninger til dig, herunder eventuelt med anmodning om accept fra dig til behandlingen. Denne politik kan udvikle sig med tiden, så kontrollér venligst datoen på denne side for at sikre dig, at du har den nyeste version.

1.4 Denne politik blev senest opdateret den 24. juni 2020.

 

2. HVEM VI ER

2.1 Saint-Gobain Distribution Denmark A/S er en del af Saint-Gobain-gruppen (herefter kaldt "SG-gruppen") som består af individuelle virksomheder til stede i 67 lande. Saint-Gobain Distribution Denmark A/S er en blandt SG-gruppens danske virksomheder.

2 2 Saint-Gobain Distribution Denmark A/S (herefter kaldet ”SGDD”) består af forskellige forretningsenheder repræsenteret ved bl.a. følgende brands: Brødrene Dahl, Protræ, Zupply og Heradan. Når der er tale om, at en af vore forretningsenheder/brands indsamler personoplysninger, vil SGDD være den dataansvarlige for dine personoplysninger, og den der beslutter hvorfor og hvordan dine personoplysninger behandles.

2.3 Vi kan i koncernregi have en legitim interesse i at videregive personoplysninger inden for koncernen til interne administrative formål.

2.4 Hvor denne persondatapolitik henviser til "vi", "vores" eller "os" nedenfor, medmindre andet er nævnt, henviser dette til SGDD.

 

3. BEHANDLING OG OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER

Vi behandler personoplysninger om dig til følgende formål:

3.1 Håndtering af forespørgsler samt levering af produkter og services

- Vi behandler kontaktoplysninger (fx navn, adresse, telefonnummer og mail), betalingsoplysninger, et eventuelt kundeID (vores interne kundenummer), købshistorik og ordredata for at behandle forespørgsler og ordrer, samt for at levere produkter, tjenester, service og kundesupport, overholde bogføringsmæssige forpligtelser samt for at sende forretningsmæssige oplysninger, herunder ordrebekræftelser, fakturaer mv. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b henholdsvis litra c i forhold til vores lovpligtige behandling.

- Personoplysningerne slettes når kundeforholdet er ophørt, og forældelse er indtrådt og overholdelse af bogføringsmæssige forpligtelser er ophørt.

3.2 Oprettelse og administration af brugerkonto

- Vi behandler kontaktoplysninger (fx navn, adresse, telefonnummer og mail), brugernavn og adgangskode samt kundeID (vores interne kundenummer) i forbindelse med oprettelse og administration af din online brugerkonto. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, for så vidt angår vores aftale med dig, og art. 6, stk. 1, litra f, for så vidt angår vores legitime interesse i at administrere din brugerkonto.

- Personoplysningerne slettes når kundeforholdet er ophørt.

3.3 Udførelse af kreditvurderinger

- Vi behandler virksomhedens cvr.nr. og/eller indehaverens/kontaktpersonens navn, adresse og en eller flere af følgende oplysninger: cpr.nr., pasnummer, kørekortnummer eller nummerpladeoplysninger samt tidligere kreditbehov og købshistorik, herunder betalingsmønstre, for at foretage kreditvurdering med henblik på at yde kredit, løbende kontrol af kreditforholdet samt for efterfølgende at kunne forfølge eventuelle krav. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b, fsva. kravs forfølgelse art. 6, stk. 1, litra f og art. 9, stk. 2, litra f samt fsva. cpr.nr. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, jf. databeskyttelsesforordningens art. 87.

- Ud over de oplysninger, som du selv afgiver, anvender vi eksterne kilder til at indsamle information. Vi indhenter oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, herunder automatiserede kundeprofiler og risikovurderinger, fra følgende kilder: Erhvervsstyrelsen (CVR‑registeret og virk.dk), Experian A/S (RKI-registeret) og Bisnode Danmark A/S (Debitor Registret og automatiserede vurderinger).

- I vores kreditvurdering anvender vi ovennævnte oplysninger som grundlag for automatiske afgørelser, herunder profilering. Kreditvurderingerne baseres bl.a. på automatiske afgørelser fra uafhængige kreditvurderingsbureauer, dvs. at der bruges algoritmer til at træffe en afgørelse om, hvorvidt der skal ydes kredit og om etablerede kreditforhold bør ændres. Såfremt du bliver godkendt af systemet, oprettes du automatisk som kunde eller dine kreditfaciliteter fortsætter med vores standard kreditbetingelser. Godkendes du ikke, vil vi foretage en ikke-automatiseret, konkret vurdering af, om det kan ydes kredit og i givet fald, på hvilke betingelser. Denne kreditvurdering er en forudsætning for, at vi kan indgå en aftale om kredit. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og art. 22, stk. 2, litra a. Dine rettigheder i relation til automatiske afgørelser fremgår af punkt 10.1.

- Personoplysningerne slettes når der ikke længere er et kundeforhold med kreditfacilitet tilknyttet.

3.4 Udsendelse af nyhedsbreve mv.

- Vi behandler dine kontaktoplysninger (fx navn, adresse, telefonnummer og mail), jobfunktion samt virksomhedens kontaktoplysninger, herunder f.eks. navn på den virksomhed som du arbejder for, cvr.nr., adresse, e-mail, telefonnummer, og eventuelt enheds-id med henblik på at sende dig nyhedsbreve og anden markedsføring pr. e-mail og/eller via andre kanaler, fx sms eller app notifikationer, hvis du har samtykket til dette. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

- Personoplysningerne slettes 2 år efter at dit samtykke er blevet tilbagekaldt eller på det tidspunkt, hvor der er forløbet 1 år siden, at vi sidst har sendt dig markedsføring.

3.5 Udførelse af markeds- og kundetilfredshedsundersøgelser

- Vi behandler indkøbshistorik for at foretage markedsundersøgelser om vores kunder, deres kundeadfærd, interesser og tendenser samt for at kunne optimere og forbedre vores kundeservice. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

- Personoplysningerne slettes eller anonymiseres senest efter 2 år.

- Vi behandler dine kontaktoplysninger (fx navn, adresse, telefonnummer og mail), dine svar og eventuelle kommentarer i forbindelse med din deltagelse i vores kundetilfredshedsundersøgelser. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

- Personoplysningerne slettes eller anonymiseres senest efter 2 år.

3.6 Video- og fotooptagelser i vores butikker

- Vi behandler personoplysninger i form af video- og fotooptagelser i forbindelse med tv-overvågning i vores butikker med henblik på kriminalitetsbekæmpelse og for at sikre vores medarbejdere, kunder og aktiver, samt for at eventuelle retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f samt – for så vidt angår eventuelle særlige kategorier af personoplysninger – art. 9, stk. 2, litra e og litra f. Behandlingen finder i øvrigt sted i overensstemmelse med tv-overvågningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007).

- Optagelserne opbevares i henhold til tv-overvågningsloven og slettes som hovedregel 40 dage efter, at de er blevet optaget. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til en konkret tvist eller tv‑overvågningslovens § 4 c, stk. 2, kan optagelsen opbevares i længere tid.

3.7 Tilpasse, målrette og evaluere vores online markedsføring, så den bedre matcher dine præferencer, ved brug af profilering baseret på statistiske oplysninger

 Vi behandler:

- oplysninger om din adfærd indsamlet ved brug af vores hjemmesider eller apps (via cookies), herunder, men ikke begrænset til, lokationsdata, trafikdata, besøgsvarighed, søgehistorik, produktvisninger, sidevisninger, kommentarer, weblogs og andre kommunikationsdata,

- teknisk information indsamlet ved brug af vores hjemmesider eller apps (via cookies), herunder internetprotokol (ip)-adressen, der bruges til at forbinde din computer eller enhed til internettet, browsertype og -version, tidszoneindstilling, browser-plugin-typer og -versioner, operativsystem og –platform, og øvrige oplysninger fra vores administrationssystemer, transaktionsdata og kundetilfredsundersøgelser.

Ud over de i overskriften nævnte formål bruges oplysningerne til at give dig rutevejledninger til vores butikker og til at give dig oplysninger om varesortimentet i den butik, du befinder dig i, således at du kan finde, scanne og købe varer i butikken via vores app samt for at sende dig målrettet markedsføring via app notifikationer. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

- Personoplysningerne slettes eller anonymiseres senest 2 år efter, at indsamlingen af personoplysningerne har fundet sted. Vi henviser til vores cookiepolitik for yderligere information om udløbsperioden for de forskellige cookies, som vi benytter.

3.8 Udvikle og forbedre vores digitale tjenester

- Ved brug af de i punkt 3.7 nævnte personoplysninger udvikler og forbedrer vi vores digitale tjenester. Behandlingshjemlen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

- Personoplysningerne slettes eller anonymiseres senest 2 år efter, at indsamlingen af personoplysningerne har fundet sted. Vi henviser til vores cookiepolitik for yderligere information om udløbsperioden for de forskellige cookies, som vi benytter.

3.9 Øvrige formål

Derudover kan vi bruge dine oplysninger til at forhindre eller fastslå ulovlig aktivitet eller beskytte eller håndhæve rettigheder og for at undgå eller imødegå sikkerhedsbrud, samt hvis det i øvrigt er nødvendigt for os at overholde en juridisk forpligtelse, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f, henholdsvis art. 6, stk. 1, litra b og litra c, og navnligt:

- for at bistå en offentlig myndighed eller et strafferetligt undersøgelsesorgan

- hvor lovgivningen foreskriver det

- for at identificere dig, når du kontakter os under visse juridiske omstændigheder

- for at verificere nøjagtigheden af de data, vi opbevarer om dig.

Vi behandler derudover personoplysninger i forbindelse med betalingskrav, videreførelse af reklamationer til vores leverandører og andre retslige skridt. I sådanne tilfælde opbevarer og behandler vi dine personoplysninger indtil kravet, reklamationen eller tvisten er afsluttet, og dermed potentielt i længere tid end anført ovenfor.

 

4. HVOR DINE PERSONOPLYSNINGER STAMMER FRA

4.1 De i punkt 3 nævnte personoplysninger modtager vi fra dig, når du eksempelvis foretager en bestilling på vores webshop eller korresponderer med os, men visse af oplysningerne kan også blive indsamlet automatisk i forbindelse med, at du benytter vores hjemmesider, apps eller vores sider mv. på sociale medier.

 

5. SÆRLIGT OM COOKIES

5.1 Vi benytter cookies på vores hjemmesider og apps til visse af de formål, der er nævnt ovenfor. Vi henviser til vores cookiepolitik for yderligere information.

 

6. SÆRLIGT OM SOCIALE MEDIER

6.1 Denne persondatapolitik gælder vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med vores tilstedeværelse på sociale medier, herunder på Facebook, Instagram, YouTube, LinkedIn og Twitter, i de tilfælde hvor der henvises til den. I visse tilfælde vil vi være fælles dataansvarlig med det respektive sociale medie, og vi henviser i den forbindelse til vores politik om fælles dataansvar, der i disse tilfælde vil være tilgængelig via vores profil på det pågældende sociale medie.

 

7. OVERFØRSEL AF DINE PERSONOPLYSNINGER TIL TREDJEPARTER

7.1 Vores leverandører og serviceudbydere

Vi kan videregive dine personoplysninger til tredjeparter, der yder services til os eller direkte til dig på vores vegne i forbindelse med driften af vores forretning, herunder vores apps, hjemmesider mv. Sådanne tredjeparter kan eksempelvis omfatte cloud-service-udbydere (f.eks. hosting, nyhedsbreve og e-mail-administration), marketingsbureauer (herunder sociale medier), transportører, underleverandører af varer, udbydere af administrative services, kreditreferenceagenturer, agenter, underentreprenører, advokater eller revisorer.

Når vi bruger tredjeparts serviceudbydere, overlader vi kun personoplysninger, der er nødvendige for at de kan yde deres service, og vi har en kontrakt på plads, der opfylder kravene i databeskyttelseslovgivningen, hvilket blandt andet indebærer et krav om, at sådanne serviceudbydere opbevarer dine personoplysninger sikkert og fortroligt, og alene behandler dem i overensstemmelse med vores specifikke instruktioner.

7.2 Øvrige tredjeparter

I tillæg til ovenstående kan vi overføre dine personoplysninger:

- til tredjeparter som led i et salg af nogle eller alle vores forretningsmæssige aktiver til tredjepart eller som led i enhver omstrukturering eller omorganisering af forretningen

- hvis du forinden har givet samtykke til videregivelsen

- til tredjeparter, der assisterer os med at håndhæve vores rettigheder med henblik på at beskytte vores virksomheders rettigheder, privatliv, sikkerhed eller ejendom

hvis vi er forpligtet til at oplyse eller dele personoplysninger for at overholde enhver juridisk forpligtelse, eller når denne oplysning er påkrævet i henhold til gældende love, retskendelser eller statslige bestemmelser, at opdage eller rapportere en forbrydelse, at håndhæve eller anvende vilkårene i vores kontrakter eller for at beskytte vores besøgende og kundernes rettigheder, ejendom eller sikkerhed.

Vi vil dog altid tage skridt til at sikre, at dine personoplysninger fortsat er beskyttede.

 

8. OVERFØRELSEL TIL TREDJEPARTER UDEN FOR EU/EØS

8.1 Nogle af de tredjeparter, som vi overfører personoplysninger til, kan være lokaliseret uden for EU/EØS. Når vi overfører dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS, som ikke har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i henhold til databeskyttelseslovgivningen, vil vi altid sikre, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af dine personoplysninger er på plads. Overførsler vil derfor alene ske, hvis modtageren:

- i: er beliggende i et land som ifølge afgørelse truffet af Europa-Kommissionen har et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau

- ii: har indgået en aftale med os baseret på Europa-Kommissionens standardkontrakter

- iii: har opnået ’EU-US Privacy Shield Framework’-certificering

8.2 Nedenfor er et overblik over nogle af de centrale modtagere udenfor EU/EØS, som vi overfører personoplysninger til:


Modtager


Land


Beskyttelsesforanstaltning


Udbydere af analyseværktøjer og kommunikationstjenester til vores hjemmesider og apps, herunder Google LLC, Twitter, Inc., LinkedIn Corporation, Adobe Inc.


USA


EU-US Privacy Shield

 

8.3 Du kan ved henvendelse få oplyst, hvorledes du kan få adgang til en kopi af overførselsgrundlaget.

 

9. HVORDAN VI SØRGER FOR SIKKERHED OG FORTROLIGHED

9.1 Vores mål er at holde dine data så sikre som muligt til enhver tid. Når vi har modtaget dine personoplysninger, opretholder vi rimelige og passende, tekniske og organisatoriske foranstaltninger og har kontroller for at forhindre hændelig eller ulovlig destruktion, tab, ændring eller uautoriseret adgang.

Alle medarbejdere og andre, der får adgang til dine personoplysninger, er underlagt fortrolighed.

 

10. DINE RETTIGHEDER

10.1 Med forbehold for gældende lov og visse undtagelser, begrænsninger eller omstændigheder, kan du have ret til at:

- få adgang til dine personoplysninger

- korrigere, ændre og opdatere dine personoplysninger

- slette dine personoplysninger eller begrænse behandlingen af disse

- trække dit samtykke tilbage

- gøre indsigelse mod vores brug af dine personoplysninger, og du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring og profilering til markedsføringsformål

- bede os om at overføre dine personoplysninger i en struktureret datafil til dig eller til en anden serviceudbyder, hvis det er teknisk muligt (dataportabilitet)

- modtage oplysninger om, hvordan en automatisk afgørelse er truffet og virkningen heraf og anmode om, at en sagsbehandler gennemgår afgørelsen med dig, hvor du kan fremkomme med dine synspunkter og bestride afgørelsen

10.2 Du har også ret til at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. 1300 København K, Danmark, www.datatilsynet.dk

10.3 Disse rettigheder kan udøves ved skriftlig forespørgsel sendt til personoplysninger@sgdd.dk eller i øvrigt som anført under punkt 11. Der vil blive svaret inden for rimelig tid og i overensstemmelse med gældende regler.

 

11. KONTAKTOPLYSNINGER

11.1 Hvis du ønsker at kontakte os, skriv venligst til denne e-mailadresse: personoplysninger@sgdd.dk, og ellers via følgende:

Saint-Gobain Distribution Denmark A/S
CVR-nr. 81822514
Park Allé 370
2605 Brøndby
Danmark
Telefon +45 70 30 06 88
www.sgdd.dk