Print this page

Det skal du spørge om, inden du køber en luft til vand-varmepumpe

En omlægning til en varmepumpeløsning kræver planlægning og professionel vejledning. Hvad skal du vide, før du beslutter dig, og hvor henter du eksperthjælp? Få svarene her.

Hvis du overvejer at skifte til en luft til vand varmepumpe, bør du få professionel vejledning og have tjek på følgende:

 

Er dit hus isoleret tilstrækkelig godt? Du ved formodentlig godt, om dit hus har isolering i husets vægge. Du skal også tjekke, hvor meget isolering, der ligger på loftet og i gulv. Jo bedre huset er isoleret, jo bedre egner det sig til en varmepumpe.
Har dit hus et tidssvarende centralvarmesystem? Luft til vand varmepumpen skal tilsluttes et vandbårent centralvarmesystem. Luft til vand varmepumpen har den bedste økonomi og virkningsgrad ved en lav fremløbstemperatur, egner det sig ikke til et system der har meget gamle støbejernsradiatorer eller meget små rør. Det vigtigste er, at dine radiatorerne er store nok. Du kan også have gulvvarme, hvilket egner sig allerbedst til et jordvarmeanlæg, da du her kan varme huset op ved en lavere temperatur.

Et goft fif: Skru ned for fremløbstemperaturen på dit olie- eller gasfyr til 55 grader. Kan du stadig holde varmen i huset på en kold vinterdag - ja så egner dine radiatorer og dit hus sig i de fleste tilfælde til en varmepumpe.

Har du pligt til at være tilsluttet andre løsninger? Nogle steder har man tilslutningspligt til en bestemt type anlæg, fx fjernvarme - mange steder gives der dog dispensation ved konvertering til vedvarende energi som luft til vand varmepumer.
Har du sammenlignet priser? Det er ikke sikkert, at der er store besparelser at hente. Hvis du har en billig fjernvarmeløsning, kan det måske bedre betale sig at bruge penge på at efterisolere huset eller skifte vinduerne.
En varmepumpe skal altid dimensioneres Det er vigtigt, at en varmepumpe passer til det hus, den skal varme op. Få derfor altid foretaget en dimensionering inden du investerer i en varmepumpe. Det kan blive en dyr lærestreg at vælge en luft til vand varmepumpe der er for lille eller som ikke lever op til det, den lover.
Har du fået flere tilbud men undrer dig over prisforskellene? Det kan ikke siges ofte nok, men i langt de fleste tilfælde hænger pris og kvalitet sammen når vi taler varmepumper. Sørg for at den varmepumpe du køber, faktisk lever op til det producenten lover. Husk også at sikre, at luft til vand varmepumpen rent faktisk er bygget til et klima som det danske.

Hvad med installationen?

Varmepumper er ikke en teknologi, som man umiddelbart selv kan installere, og med visse typer er det lovpligtigt at bruge en autoriseret installatør.

Få professionel vejledning i et af vores klimacentre.

Her kan du også få kontakt til en lokal klimainstallatør. Se en liste over lokale Brødrene Dahl Klimainstallatør.