Print this page

Det skal du undersøge, inden du køber en luft til luft varmepumpe

Der er en række forhold du skal undersøge, inden du investerer i en luft til luft varmepumpe. Og hvor henter du eksperthjælp, før du f.eks beslutter dig for en luft til luft-varmepumpe? Få svarene her.

For at vide dig sikker på, at luft til luft er den rigtige løsning i dit hus, bør du have tjek på følgende spørgsmål:

Er dit hus velisoleret? Du ved formodentlig, om dit hus har isolering i væggene. Du skal også tjekke, hvor meget isolering, der ligger i tag og gulv. Og du skal finde ud af, om dine vinduer er et svagt punkt.
Har du lavet det samlede regnestykke? Hvad kan du spare, når du ser på standen af dit hus og eventuelle forbedringer, der skal laves? Hvordan vil du varme dit brugsvand, og hvad vil det koste? Kan det bedre betale sig med en anden løsning end luft til luft?
Har du overblik over de forskellige typer af luft til luft varmepumper? Eller har du brug for, at en professionel installatør gennemgår dit hus og anbefaler det rigtige produkt?
Har du pligt til at være tilsluttet et bestemt system? Nogle steder har man tilslutningspligt til en bestemt type anlæg, f.eks fjernvarme. Ved du, om du skal søge dispensation?
Skal monteres af en certificeret kølemontør En luft til luft varmepumpe skal monteres af en certificeret kølemontør, da man skal ind og åbne for kølekredsen. I modsætning til andre varmepumper hvor kølekredsen er lukket. Det er meget vigtigt, at der bliver suget vakuum på en luft til luft varmepumpe, da effektiviteten ellers ikke kan leve op til det producenten har lovet.

Hvad med installationen?

Luft til luft varmepumper er ikke en teknologi du selv kan installere.

Få professionel vejledning i et af vores klimacentre.

Her kan du også få kontakt til en lokal klimainstallatør. Se en liste over lokale Brødrene Dahl Klimainstallatør.