Print this page

Der er fordele og ulemper ved alt – også luft til luft varmepumper

Du kan få meget glæde af en luft til luft varmepumpe, både økonomisk og i forhold til miljøet. Før du kaster dig ud i en investering, bør du dog overveje en række faktorer. Se top 5 fordele og ulemper herunder.

Top 5 fordele ved luft til luft varmepumper

 

  • Stor besparelse på din varmeregning: Du kan spare store dele af din udgift til varme, hvis dit hus egner sig til en luft til luft varmepumpe.
  • Lave etableringsomkostninger: I forhold til andre varmepumpetyper er luft til luft billig at installere.
  • Ingen vedligeholdelse: Når dit anlæg er installeret og kører, skal du ikke bruge mere tid på det. Det passer stort set sig selv, og der skal kun foretages et årligt serviceeftersyn.
  • Høj effekt giver lavere miljøpåvirkning: Luft til luft varmepumpen bruger elektricitet. Men den genererer tre til fem gange så meget energi, som den forbruger. Og anlægget udnytter solens passive varme i stedet for at afbrænde olie eller kul.
  • Du behøver ikke at have centralvarme i forvejen:Og du behøver heller ikke etablere det. Luft til luft fungerer uden at have brug for vandbåren gulv- eller radiatorvarme.

 

Top 5 ulemper ved luft til luft varmepumper

 

  • Kun et supplement: Luft til luft varmepumpen må kun bruges som supplement, da man ifølge bygningsreglementet skal kunne regulere temperaturen i den enkelte rum. Den har altså sine begrænsninger. Luft ti lluft varmepumpen recirkulerer kun den luft der er i huset, og kan altså heller ikke varme dit brugsvand op.
  • Kan sjældent varme hele huset op: Selvom du sætter varmepumpen til at levere en temperatur på 21 grader vil der sjældent være 21 grader andre steder i huset end netop det rum hvor indedelen sidder. Dette understreger igen, at luft til luftvarmepumpen kun er til at supplere en eksisterende varmekilde. Men til gengæld er besparelsen når den er monteret til at få øje på.
  • Varmer, men larmer også lidt: Især udedelen af din luft til luft varmepumpe kan støje. Der er regler for, hvor meget din varmepumpe må støje i skellet til din nabo.
  • Svingende kvalitet: Der findes rigtig mange forskellige luft til luft varmepumper, og det er ikke høj kvalitet og effektivitet der er kendetegn for dem alle. Nogle af de varmepumper der sælges på det danske marked er slet ikke lavet til det klima vi har i Danmark, så det kan ende med at blive en dyr investering, hvis du ikke vælger den rigtige.

  • Pynter ikke i stuen: Selvom indedelen til en luft til luft varmepumpe fås i mange former og farver, er det sjældent, at det pynter på andet end pengepungen at have den siddende i stuen.

Vil du vide mere om luft til luft varmepumper?

Så kom forbi et af Brødrene Dahl's Klimacentre. Her kan du få svar på alle dine spørgsmål om varmepumper, pillefyr, ventilationsanlæg og andre klimaløsninger. Se åbningstider og adresser her.